Det er nu mærkeligt at tænke sig

Af Carsten Rütting Schweitz

Ind imellem skulle man tro, at vi mennesker er gået helt fra forstanden.

Tag nu for eksempel hysteriet omkring tobaksrygning, der samler millioner i næsten kultlignende forsamlinger, som kæmper indædt for tobakkens udryddelse.

Alle ved at tobak er sundhedsskadelig, men det er trods alt frivilligt at ryge, og for hver smøg der tændes, er man selv med til, gennem kæmpe afgifter, at betale for senere hospitalsophold. Nu er det trods alt ikke alle rygere der dør af lungekræft, så deres store bidrag til statskassen kommer nok andre til gode.

Men sjovt nok standser hysteriet når vi skal tage stilling til noget endnu mere dødbringende end tobakken, nemlig mmilitæret, og her holder frivilligheden endda op..

Du er tvunget, om du ønsker det eller ej, itl at spytte milliarder i noget så menneskefjensk som våben. Penge som kunne bruges til humanitære, sociale, miljø eller andre områder der gavner menneskeheden.

Folkekirken kan du melde dig ud af hvis du ikke er troende, det samme burde gælde for militæret, hvis du ikke tror på krig. Men her stopper demokratiet, at du ikke tror på Vorherre, det må du og din samvittighed selv afgøre, men at tro på en evig fred, det skal vi der sidder på pengekassen nok bestemme for dig.

Hvis vi nu tænker på at smøgen er frivillig, og måske slår en ihjel i firsårsalderen, hvorimod bomben er dig påtvunget, og dræber millioner af mennesker, også nyfødte, var det så ikke på sin plads at man samledes omkring fredsbevægelsen, og gjorde den stærk og synlig igen, og på den måde presse verdens regeringer til at afruste, eller endnu bedre at forbyde våbenfabrikation, som i realiteten er den eneste sikre måde at umdgå krig på, men det er måske utopi at tro på det sidste, så længe der er penge at tjene på krige, men lad os forsøge, vi har før lavet fredsmarcher og gjort politikerne urolige, så hvorfor ikke gøre det igen, jeg er sikker på at vi er flere der er for en fredelig verden, end der er krigsgale.

Og selv om vi laver en stærk fredsbevægelse, behøver vi nødvendigvis ikkke at ryge hinanden op i hovedet.