Rod i militarismeudgifterne
Af Holger Terp
En af de vigtigste og sværeste opgaver for Fredskommisisonen og
Forsvarskommissionen er at få analyseret omfanget af de danske
militarismeudgifter.
Et samlet overblik, en fuldstændig kontrol og revision af militarismeudgifterne,
er et emne som er flere kritiske økonomer værdig.
En analyse af de danske militarismeudgifter skal munde ud i en nedsættelse
af militarismeudgifterne, så den danske befolkning i lighed med befolkningerne
i en række andre lande får del i fredsdividenden.
Det følgende sætter søgelyset på en række overordnede problemer i forbindelse
med de danske militarismeudgifter, herunder manglende økonomistyring,
manglende bevillingskontrol, anvendelse af statsmidler uden bevilling og
mangelfulde oplysninger til statsrevisorerne som alt sammen fører til større
militarismeudgifter.
IBM får milliard-ordre af det danske forsvar
"Forsvarsministeriet køber et nyt edb-system til en pris på over en halv
milliard kroner hos IBM. Systemet skal styre økonomien hos det danske
forsvar og er som noget nyt bygget op næsten som for et privat firma. Det
betyder, at forsvaret skal lære at styre efter omkostningerne", skriver
Jyllands-Posten 29/01/1998.
Des større en organisations budget er, desto større er mulighederne for at der
begås fejl eller bevidste sløringer af militarismeudgifternes virkelige størrelse.
Hr. og Fru Hansens budget er forskellig fra det samlede statsbudget. Går
familien Hansen fallit, må familien enten låne penge i banken eller, hvis det
ikke kan lade sig gøre, gå konkurs. Regeringen kan altid skaffe penge ved at
låne i danske og udelandske banker, men ud over lånemuligheden kan regeringen hæve skatter og afgifter.
Budgetternes størrelse er ligeledes en vanskelighed. Har familien Hansen et
overskud på 15.000 kroner kan familien glæde sig over det og overskue det.
Bruger staten 77 mio kr. til anskaffelse af nye hjemmeværnskuttere, er der tale
om et beløb, som er svært at overskue.
Forsvarsministeriet er et af de økonomisk tunge ministerier.
I den ti-årsperiode som der her omhandles, har det forvaltet beløb på mindst
150 milliarder kr, snarere omkring 200 milliarder kr. og ikke meget tyder på,
at militarismeudgifterne bliver mindre i fremtiden også selv om forsvaret har
fået en særlig plads i det Socialdemokratiske/radikale regeringsgrundlag, fordi
Forsvarskommissionen om kort tid kommer med en rapport. Regeringen lægger
op til besparelser i det hjemlige forsvar og mere vægt på Den internationale
Brigade.
Køb først - og spørg efterfølgende om lov
Regeringspartiet De radikale kræver en måned efter regeringsdannelsen en
forklaring på et nordisk milliard-projekt. "Danmark er sammen med Norge,
Sverige og Finland langt inde i forhandlingerne om et fælles indkøb af 80-120
militærhelikoptere til en pris af ca. 13,5 mia. kr.", skriver Politiken 23. april
1998.
Militarismeudgifter
Militarisme er en ensidig læggen vægt på militæret. Eksempler på
militarismeudgifter er: Alle udgifter med relation til forsvarsministeriet, løn-
og pensionsudgifter til militært personel som betales af andre ministerier end
forsvarsministeriet, det civile beredskab i stat, amter og kommuner, værnepligtsadministrationen, militærnægteradministrationen, efterretningstjenester, civilforsvaret, statstilskud til krigsmateriel, kontrol med krigsmaterielproduktion og -eksport o. s. v.
Hovedproblemet med Danmarks militarismeudgifter ud over, at de er store er,
at de er spredt over en lang række resort-områder, eksempelvis:
Udgifterne til værnepligtadministration, militærnægter-administration og det
civile beredskab betales af Indenrigsministeriet.
I forsvarsforliget for årene 1989-1991 blev det fastsat, at udgifter i forbindelse
med FN-operationer skulle afholdes uden for forsvarsbudgettet. For årene
1993-1995 blev udgifter i forbindelse med indsættelse af enheden afholdt uden
for budgettet
Nogle løn, pensions- og forsikringsordninger for militært personel betales af
socialministeriet.
Militære vejskilte vedligeholdes af trafikministeriet
Og der er sikkert mange tilsvarende eksempler.
Frynsegoder
Forsvarsministeriet har en lang række særegne frynsegoder som vanskeliggør
en opgørelse af de årlige militarismeudgifter: selvstændig likviditet, sikring
mod kurstab, salg af ejendomme, økonomisk kompensation for deltagelse i
ikke-militære opgaver osv. I det sidste forsvarsforlig hedder det bl. a.:
"Udover forsvarsrammen kan forsvaret afholde udgifter som følge af optjente renteindtægter under ordningen om selvstændig likviditet(1).
Forsvarsbudgettet reguleres som hidtil for stigninger i personeludgifterne, for pensionsreguleringer(2), andre nye eller ændrede afgifter(3) samt for valutakurs-udsving og prisudvikling for materiel, brændstof mv., som det er nødvendigt at importere(4). Forsvarsbudgettet reguleres i øvrigt efter samme regler som for det øvrige statsområde(5).
Der ydes kompensation efter hidtidige principper for forsvarets deltagelse i forureningsbekæmpelse og lignende ikke-militære opgaver(6).
Udover de særlige overførselsregler, der gælder for provenufinarisieringsordningen, jf. punkt 3, kan der foretages overførsel af mer-/eller mindreforbrug af bevillinger til det følgende finansår"(7)...
Militæret er fritaget for afgifter i forbindelse med anvendelse af lufthavne
under øvelser. "Det er noget vi i lufthavnsforeningen forsøger at ændre på, fordi
[militærøvelserne] slider på lufthavnsfaciliteterne", siger lufthavnschef Knud
Petersen, Sindal Lufthavn til Vensyssel Tidende, 9. juni 198.
Jongereling med bevillinger
Danske soldaters fredsskabende indsats i det tidligere Jugoslavien koster
forsvaret langt flere penge, end der officielt budgetteres med. De ekstra midler
til blandt andet Den internationale Brigade tages i al diskretion fra den del af
materielkontoen på 2,2 mia. kr., der egentligt var tiltænkt det hjemmelige forsvar...Omkostningseksplotionen har i hvert fald tre forklaringer:
For det første er det i forsvaret erkendt, at man er nød til at købe materiel til
Jugoslavien-missionen, som man aldrig har haft tanker om at bruge herhjemme...Desuden nedslides materiellet hurtigere i en krigslignende situation...Endeligt tages der i det officielle budget heller ikke højde for prisen på at
efteruddanne i hvert fald 2000 mand årligt til indsatsen i Jugoslavien...Kilder
i Forsvaret vurderer, at den virkelige omkostning godt kan være op imod
dobbelt så høj som det offficielle budget, skriver Jyllands Posten 2. august
1998. Det er således ikke uden grund, at Forsvarskommissionen det sidste års
tid er blevet mødt med krav fra militær side om øgede bevillinger til materielanskaffelser...
Til militarismeudgifterne skal der desuden medregnes danske bidrag til
militære tiltag inden for internationale organisationer som FN, OSCE, NATO,
Vestunionen og EU samt midler fra Øststøtteaktiviteterne som går til militære
formål. F. eks. de fem millioner kr. årligt som Hjemmeværnet anvender på at
oplære Hjemmeværn i de Baltiske lande.
Ved at lægge for eksempel udgifter til værnepligtsadministration i
Indenrigsministeriet i stedet for i forsvarsministeriet, formindskes
militærudgifterne med det beløb værne-pligtsadministrationen koster.
Denne spredning af militarismeudgifterne i statsregnskabet slører
gennemskueligheden i størrelsen af udgifterne. Desuden vanskeliggøres
indsigten i, hvordan bevillingerne bliver anvendt.
Et andet generelt problem med militarismeudgifterne er hemmeligholdelse.
Både forsvarets- og politiets efterretningstjenesters budgetter er hemmelige.
Det fremgår ikke engang af finansloven om udgifterne til efterretningstjenesterne er medtaget.
"Den hemmelige del af PET-regnskabet bliver revideret på en helt speciel
måde. Rigsrevisionen har en 'særlig beskikket specialkonsulent' til at kontrollere regnskaberne fra såvel PET som FE. Hverken Rigsrevisionens ledende
medarbejdere eller chefen for Justitsministeriets Civil- og politiafdeling, Lars
Bay Larsen, vil udtale sig om arbejdsgangen ved revisionen. Men ifølge
Politikens oplysninger foregår revisionen på den måde, at afdelingschefen i
følge med Rigsrevisionens betroede medarbejder lukkes indenfor i PET-hovedkvarteret på Bellahøj og dér gennemgår regnskaber og bilag. Bagefter afgiver
specialkonsulenten - uden at nævne tal - en erklæring til rigsrevisor Henrik
Otbo. Kun hvis - som det hedder i den årlige betænkning om statsregnskabet
- 'særlige forhold undtagelsesvist nødvendiggør dette', sender Rigsrevisionen
en hemmelig rapport til de folketingsvalgte statsrevisorer. Det er kun sket
ganske få gange. I 1960erne drejede det sig om lyttecentralen i Kejsergade og
i 70erne om indførelsen af edb hos PET. I en lang årrække havde kontorchef
Erik Høybye hvervet med at tjekke efterretningstjenesternes regnskaber",
skriver Politiken 24 november 1996. En hemmelig kontrol er ingen kontrol.
Et tredje generelt problem med de danske forsvarsudgifter er, at bevillingsperioden rækker længere end finansåret. Siden 1960 har man haft
rammelove for forsvaret og bevillingsperioderne har været flerårige. Ud over
de bogholderimæssige problemer som en sådan fremgangsmåde kan give
anledning til, som jeg vil komme ind på senere, så er det klart, at des længere
tid der går mellem politikerene skal forliges om forsvaret, des længere er der
mellem skatteydernes debat om militæret.
I tidsrummet mellem forsvarsforligene fungerer folketingets finansudvalg som
det rene ekspeditionskontor for ansøgninger fra forsvarsministeriet. Det er mig
bekendt ikke sket, at en eneste ansøgning til finansudvalget i de sidste ti år
ikke er bevilliget. Kun Demars-ansøgningen har forårsaget kritiske
bemærkninger.
Bogholderimæssige problemer
Hovedproblemet med finansloven og forsvarsudgifterne er, at finansloven dækker et år, mens forsvarsforlig som regel dækker fire-fem år eller mere og
hvordan kan man i et års dgifter læse efterfølgende op- eller nedadgående
reguleringer af forsvarsudgifterne?
Politikerne tager forsvarsudgifterne i finanslovens paragraf 12 og siger, at de
alene er landets forsvarsudgifter. Muligvis kan man også se forsvarsudgifter
i tillægsbevillinger, men hvordan tillægsbevillinger indregnes i finansloven ved
jeg ikke. Men det er en kendsgerning, at forsvarsministeriet flere gange har
ændret opgørelsesprincipper.
Ændrede opgørelsesprincipper volder ligeledes problemer. I en oversigt over de
danske forsvarsudgifter 1949/50-1966/67, hedder det lakonisk: "Oversigten er
udarbejdet efter forsvarsministeriets budgetopstilling; det vil derfor ikke være
muligt direkte at aflæse samtlige meddelte oplysninger i statsregnskaberne for
de finansår, hvor forsvarsministeriet anvendte en anden budgetmodel"(8).
Beløbene kan med andre ord godt være større.
Revisionsanalyser fra rigsrevisionen og statsrevisorerne medregnes derimod
ikke i finansloven.
Revisionsanalyser som kan være fem år gamle eller endnu ældre, kan vise, at
man eksempelvis har brugt flere midler i et år end der er bevilliget. Finanslovene opdateres ikke, oplyser Danmarks Statestik over for Fredskommissionen. Sat på spidsen kan man så sige, at de danske militarismeudgifter et år
i stedet for at være 12 mia. kr. er 13 mia.
Med andre ord mangler der en bogholderimæssig metode, således at man hele
tiden kan justere finansloven og militarismeudgifterne, alt efter hvornår de er
revideret.
Den nuværende opgørelsesmetode fører også til, at den danske regering konsekvent kommer til at oplyse for små beløb til militærudgifter til internationale
organisationer.
Militærudgifterne opgøres som regel i forhold til bruttonationalproduktet. Det
ville være meget mere interessant at se militærudgifterne opgjort i forhold til
statsudgifterne, for det siger meget mere om, hvordan regeringen anvender
sine indtægter.
Økonomistyrelsen som hører under Finansministeriet, skal sikre, at alle inden
for staten følger budgetterne, opfylder regnskabsreglerne og styrer økonomien
fornuftigt. Økonomistyrelsen skal også godkende, når en statsinstitution som
forsvaret vil bruge andre typer end de officielle EDB-regnskabssystemer.
Økonomistyrelsen har været efter Forsvaret, der altid har indtaget en
særstatus udenom alle de andre statsinstitutioner, som har været koblet på
Statens Centrale Regnskabssystem. Økonomistyrelsen anbefaler således, at
man ikke blot laver indtægt og udgift-regnskaber, men også mere virksomhedsagtige regnskaber, hvor begreber som slid, forbrug, afskrivning, investering anvendes. Altså det totalomkostningsprincip, som Forsvaret nu vil
indføre overalt
I maj 1997 valgte Økonomistyrelsen derfor skriftligt at fremsende sine forbehold, på baggrund af et møde med forsvarets folk. På det tidspunkt var forbeholdene ellers kendt fra flere møder i forsvarets regi, hvor referaterne blev
skrevet fra Forsvarskommandoen, men Økonomistyrelsens forbehold blev
fremsendt skriftligt. Bl. a. kritiserer Økonomistyrelsen: Den omfattende aktivering (hvor alt afskrives efter slid og forbrug - ikke blot værdiforringelse af
lager og materiel, men også personalet regnes for et aktiv i regnskaberne)
Generelle kilder til statsregnskabet
Forslag til finanslov for året 19--
Ansøgninger til finansudvalget
Finanslov for året 19--
Om statsregnskabet for 19--
Statsregnskabet for 19--
Finansministeriet
Økonomistyrelsen under Finansministeriet har siden 1988 årligt udsendt
Statsregnskabet og Om statsregnskabet.
Statsregnskabet generelt:
Kontrol af statsregnskabet foregår i Statsrevisoratet, som udsender følgende
publikationer:
Beretningssager for året 19--
Betænkning over statsregnskabet afgivet af de af folketinget valgte statsrevisorer for finansåret 19--
Tillægsbetænkning 19--
Der kan være flere tillægsbetænkninger for et finansår.
Fortsatte bevillingssager for 19--
Beretninger om bevillingskontrol for 19--
Beretninger for 19--
Endelig betænkning over finansåret 19--
Statsrevisorerne
Statsrevisorernes rapporter offentliggøres i en såkaldt Endelig Betænkning. Et
eksempel på Endelig betænkning, i det følgende forkortett EB:
Endelig betænkning over finansåret 1984 / .
- København : Statsrevisoratet, 1996. - 309 s. - ISSN 0107-0061
EB er en således en partiel fortsættelse af: Betænkning over statsregnskabet.
Langvarig kritik af forsvarsministeriet
I EB for finansåret 1992 fremgår det, at
"Statsrevisorerne skal henlede Folketingets opmærksomhed på de mange beretninger om Forsvarsministeriet, som stadig ikke har fundet
tilfredsstillende løsninger på trods af statsrevisorernes og rigsrevisors
gentagne bemærkninger. Visse af beretningerne er mere end 6 år
gamle".
Følgende oversigt omhandler gennerelle kilder og uafsluttede beretninger,
hvoraf nogle er optaget i dette års endelige betænkning, mens andre har været
optaget i tidligere års endelige betænkning:
Beretninger om forsvarsministeriet
Beretning nr. 13 1986 om forsvarets forvaltning og forbrug af brændstof.
Beretning nr. 7 1987 om forvaltningen af forsvarets etablissementer m.v.
Beretning nr. 14 1988 om hjemmeværnets oplysnings-virksomhed.
Beretning nr. 15 1988 om en driftanalyse af Ammunitionsarsenalet.
Beretning nr. 4 1989 om Forsvarsministeriets forretningsmæssige forbindelse med I/S Datacentralen af 1959.
Beretning nr. 7 1991 om flyvevåbnets hovedværksteder.
Beretning nr. 9 1991 om forsvarets overordnede økonomistyring (Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen).
Beretning nr. 15 1992 om en undersøgelse af hærens opgavevaretagelse og
økonomistyring.
Statsrevisorerne har i mange år beskæftiget sig med forsvarsministeriet. Siden
finansåret 1974-1975 har Statsrevisorerne gennemgået følgende sager vedrørende forsvarsministeriet, listet alfabetisk:
| Afviklingen af købet af 58 F-16 fly | 2/1994 |
| Anlægsudgifter, værnene | 3/1977-78 |
| Boligforvaltning, civile institutioner | 19/1983 |
| Cafeterier | 36/1976-77 |
| do | 17/1985 |
| Christiania, istandsættelsesarbejder | 1/1981 |
| Dansk FN-kontinent på Cypern | 12/1975-76 |
| do | 14/1990 |
| Driften af flyvevåbnets hovedværksteder | 7/1991 |
| Driftanalyse af Ammunitionsarsenalet | 15/1988 |
| Etablering af NATOs ABCA-CCIS | 5/1992 |
| Hærens opgavevaretagelse og økonomistyring | 15/1992 |
| Farvandsvæsnet, etablering af | 7-78 |
| Farvandsvæsnets indtægter ved farvandssikring | 7/1986 |
| Farvandsdirektoratets administration af | |
| bevillinger til projektering af nye typer | |
| redningsfartøjer | 11/1986 |
| Flytning af hærens sergentskole fra | |
| Sønderborg til Odese | 1/1994 |
| Forsvarets aktiviteter i Nordatlanten | 16/1995 |
| Forsvarets civiluddannelse, timelønnet undervisning | 23/1975-76 |
| Forsvarets civiluddannelse | 29/1977-78 |
| Forsvarets overordnede økonomistyring | 9/1991 |
| Forvaltning af forsvarets etablissementer m.v. | 7/1987 |
| Forsvarets forvaltning og forbrug af brændstof | 13/1986 |
| Forsvarets køreskolevirksomhed | 3/1988 |
| Forsvarets lagerstyringssystem | 8/1981 |
| Forsvarets motorkøretøjsforvaltning | 21/1 983 |
| Sager vedrørende Forsvarskommandoen og værnene: | |
| Beholdningskontrol, søværnet | 20/1974-75 |
| Fejlanviste lønningstillæg | 24/1977-78 |
| Forsvarets kvarterer, udnyttelse af | 1/1979 |
| Fritids- og kontaktvirksomhed | 12/1979 |
| Hjemmeværnets oplysningsvirksomhed | 14/1988 |
| Jagerpiloter, flyvevåbnet ... | 25/1 979 |
| Kasseret materiel, bortsalg af | 7/1980 |
| Kursusinstitution | 33/1976-77 |
| Officersskoler | 2/1984 |
| Officeruddannelserne | 15/1976-77 |
| Orlorgsværftet... | 20/1983 |
| Undervandsbåde, tab ... | 26/1980 |
| Fregatten Herluf Trolle, brand... | 13/1982 |
| F-16 | 22/1976-77 |
| F16 (nr. 2) | 11/1979 |
| F-16 (nr. 3) | 7/1982 |
| F-16 (nr.4) (loadingproblemet) | 12/1984 |
| Geodætisk Institut (køb af automatisk tegnemaskine) | 77-78 |
| do, kontrol med beholdningerne | 21/1980 |
| Indkøbsvirksomhed 1974-75 | 33/1974-75 |
| do, 1975-76 (nr. 2) | 31/1975-76 |
| do, nr. 3 | 14/1983 |
| Kortpriser m.v. | 4/1985 |
| Lodsreguleringsfonden | 8/1982 |
| do, nr. 2 | 4/1987 |
| Forsvarsministeriets forretningsmæssige | |
| forbindelser med Datacentralen I/S | 4/1989 |
| NATOs infrastrukturprogrammer | 25/1981 |
| Sennepgasammunition på Bornholm | 16/1989 |
| Statens Konfektion i fri konkurrence | 15/1 994 |
| do, driftanalyse af | 11/1987 |
| do samme som ovenstående. | 11/1987 |
Listen er ukomplet.
Økonomistyring og bevillingskontrol
Rigsrevisionen - statens økonomiske vagthund - dokumenterer, at forsvarets økonomistyring lader en hel del tilbage at ønske. En
række eksempler i det følgende belyser enkelte af disse sager som har givet anledning til bemærkninger og kritik overfor forsvarsministeriets disponeringer, hvor hovedproblemet ser ud til at være økonomistyringen:
Om Statsrevisorernes bemærkninger til Forsvarsministeriets økonomistyring hedder det:
"Forsvarsministeriet anfører i skrivelsen af 31. juli 1995, at Forsvarskommandoen i efteråret 1994 nedsatte en koordineringsgruppe, benævnt "Koordineringsgruppen vedrørende forsvarets økonomi-styring". Formålet var at redegøre
for udviklingen i forsvarets samlede økonomistyring, som en følge af den udvikling der havde fundet sted i forsvarets
økonomi og regnskabssystemer indtil 1994. Koordineringsgruppen afgav i juni 1995 rapporten: Redegørelse vedrørende forsvarets samlede økonomistyring".
Selv bevillingskontrollen er det galt med ifølge beretning om bevillingskontrollen for 1993 om forsvarsministeriet.
I Beretning om bevillingskontrollen for 1993, skriver stats-revisor Henrik Otbo i et notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i 1 sag i beretning om bevillingskontrollen for 1993 (Beretning nr. 14/1993), den 13. Maj 1996, under overskriften: Uoverskueligt tillægsbevillingslovforslag:
1. "Jeg [vil] orientere statsrevisorerne om mine drøftelser med Forsvarsministeriet om den fremtidige opstilling af finansloven og statsregnskabet.
2 I Forsvarsministeriets redegørelse af 14. Juli 1995 ... blev det oplyst, at Forsvarsministeriet havde til hensigt i videst muligt omfang fremover at oprette særskilte hovedkonti for bevillinger, som gives uden for den ordinære budgetramme. Den egentlige regnskabsføring ville dog fortsat finde sted under de respektive hovedkonti, hvor bevillingerne
er anvendt.
3. Rigsrevisionen har under drøftelser med Forsvarsministeriet anført, at Forsvarskommandoens hovedkonto burde
udformes med henblik på at opnå en væsentlig øget specifikationsgrad på indtægts- og udgiftsiden samt en fortsat
videreudvikling af virksomhedsoversigtens informationværdi. En mulig løsning kunne være at oprette flere hovedkonti
på Forsvarskommandoens område, således at opfølgningen på budgetter og planlagte aktiviteter ville give et bedre
overblik over evnen til at overholde virksomhedens produktionsmål.
4. Forsvarsministeriet har oplyst, at der vil blive nedsat en arbejdsgruppe som vil få til opgave at undersøge mulighederne for opspaltning af Forsvarskommandoens og eventuelt andre myndigheders hovedkonti samt virksomhedsoversigter og -regnskaber med henblik på en væsentlig forbedring af informationsværdien på disse områder.
Rigsrevisionen vil blive repræsenteret i arbejdsgruppen. Dette arbejde skal koordineres med det allerede iværksatte
arbejde med videreudvikling af Forsvarets økonomistyring, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret
1993, s. 70-73".
Anvendelse af statsmidler uden bevilling
I forbindelse med det politiske forlig som afsluttede provisorietiden i 1894 skriver historikeren Kristian Hvidt, "På statsregnskabet
for 1893-94 fandt man senere en post, der ikke havde hjemmel i nogen bevilling. Det drejede sig om ialt 2.573.927 kr., der var
brugt til befæstningsanlæg. Det var de sidste rester af de provisoriske penge, der derved blev brugt; ifølge Madsen Mygdal blev
der bygget på Middelgrundsfortet længe efter den 1. apri 1894(9).
Der er således en lang tradition i militæret for anvendelse af midler uden bevillingshjemmel.
Forsvaret betalte pr-tur for våbensalg
Rigsrevisionen opklarer pinlig udflugt til Malaysia
"Den danske våbenindustri har fået et milliontilskud fra de danske skatteydere. I strid med alle regler har forsvaret betalt et salgsfremstød til Malaysia og Sydafrika med inspektionsskibet 'Vædderen'.
Det var væk i over tre måneder og i den tid måtte fiskeriinspektionen i Nordatlanten varetages med kuttere og helikoptere.
Alene turen til Malaysia har ifølge Rigsrevisionen kostet 16,2 mill. kr.
Heraf har en eksportsammenslutning 'Naval Team Denmark' betalt 2,5 mill. kr. for at kunne vise det dansk udviklede superflex-skib på en forsvarsudstilling i Malaysia.
Forsvaret har over for Rigsrevisionen argumenteret med, at det alligevel koster penge at have skibet sejlende, og at
'Naval Team Denmark' har betalt prisforskellen.
ERSTATTET AF HELIKOPTERE
Sådan kan man selvfølgelig ikke argumentere. For det første er udgifterne større end Forsvarsministeriet først angav, og for det andet mangler skibet jo i fiskeriinspektionen ved Grønland og Færøerne.
Omkostningerne ved en erstatning med kuttere og helikoptere skal selvfølgelig regnes med, siger afdelingschef Peter Christensen, Rigsrevisionen.
Rigsrevisionen omtaler affæren i sin årlige beretning til Statsrevisorerne - og en ny affære er på vej. Forsvarsministeriet har betalt et lignende salgsfremstød på en forsvarsudstilling i Sydafrika i sommeren 1994. Eksportklubben støttede fremstødet med 1,7 mill. kr., men det har været betydeligt dyrere at erstatte et inspektionsskib midt i fiskeriets højsæson.
- Det to fremstød har mig bekendt ikke ført til, at man har fået solgt noget som helst, siger afdelingschef Peter Christensen.
Det kan ventes, at Statsrevisorerne rykker ud med en meget kraftig næse til forsvarsminister Hans Hækkerup og hans embedsmænd.
Over for Rigsrevisionen har Forsvarsministeriet ført sig frem med en fortælling fra de fjerne lande - om vigtigheden
af, at besætningen (der normalt gør tjeneste i Nordatlanten) får erfaring med tropesejlads og om Forsvarskommissionens forslag om støtte til markedsføring af danske forsvarsprodukter.
Det afvises helt af Rigsrevisionen. Forsvaret kan deltage i en markedsføring, hvis alle udgifter betales, og det konstateres, at 'effektiviteten af fiskeri-inspektionen' var nedsat, og at sejladsen under de fjerne himmelstrøg helt ligger uden for de opgaver, som er tildelt det danske forsvar.
Sagen skulle have været igennem Finansudvalget, hvad den ikke har været", skriver Nils-Chr. Nilson i Ekstra Bladet,
16. februar 1995.
Denne sag er formodentlig en overtrædelse af grundlovens bestemmelse om, at der ikke kan anvendes statsmidler uden bevilling.
Mangelfulde oplysninger til statsrevisorne
I Beretning om en undersøgelse af hærens opgavevaretagelse og økonomistyring, påpeger statsrevisoren, at:
"Forsvarsministeriet på enkelte områder havde gennemført konkrete foranstaltninger, men at beskrivelsen af enkelte
konkrete initativer ikke var tilstrækkelig til, at effekten kunne vurderes. På enkelte områder var der således ikke
oplysninger om, hvilke foranstaltninger beretningen havde givet anledning til". EB 1993 s. 88.
Et par eksempler på dårlige arbejdsredskaber:
Forsvarsministeriet svar vedrørende et forældet økonomisystem i farvandsvæsnet:
"Forsvarsministeriet kan oplyse, at Farvandsvæsnet har fremsendt funktionelle krav til et økonomistyringssystem.
Kravene vil blive inkoopereret i de samlede krav til et fælles økonomistyresystem for hele ministerområdet. Udbuddet
af det fælles økonomistyresystem forventes gennemført i 1996 og implementeret i 1997-1998" s. 70.
Hertil kommenterer statsrevisorerne:
"Henset til det langstrakte forløb finder jeg det ikke tilfredsstillende, at ministeren først forventer et fælles
økonomisystem gennemført i 1998" EB s. 102.
Aktiviteter fører ikke til besparelser
I Beretning om Forsvarsministeriets forretningsmæssige forbindelse med I/S Datacentralen af 1959, fremgår det af EB for 1992,
at:
"Forsvarsministeriet ikke har dokumenteret de effektiviseringer og besparelser, der er opnået i forbindelse med
Forsvarskommandoens edb-udbygning". EB 1993 s. 26.
DeMars - Forsvarets økonomistyringsprogram(10)
Forsvaret vil gerne være en virksomhed, lige som alle andre inden for den offentlige eller i den private sektor. I alle andre dele af
samfundet kan man uden de store problemer se, om en virksomhed er en god forretning: hvor store er omkostningerne og
omsætningen? Giver virksomheden overskud eller underskud? Denne målestok kan man ikke anvende på det militære område. I
en normal virksomhed produceres der varer og tjenesteydelser som sælges med større eller mindre fortjeneste. I forsvaret er
målsætningen at producere sikkerhed for befolkningen mod at landet bliver angrebet af eller besat af en fjende. Denne produktion
har omkostninger men slut produktet kan man ikke sælge. Derfor financieres forsvaret ikke gennem virksomhedens produktion,
men via statsbudgettet og denne særstatus har gennem årene medført en række administrative problemer med at opgøre
omkostningerne ved produktionen af sikkerhed.
Der er en række særegne økonomiske problemer: Forsvarsministeriets budget er stort. En del af dette er hemmeligt og en del er
offentligt. Desuden er budgettet fordelt på en lang række administrative områder. Personale forbruget og dermed lønudgifter er
store, ligeledes fordelt over en række forskellige administrative enheder og endeligt er anvendelsen af materiel stort.
Administrativt har dette ført til store problemer og man har forsøgt at løse dem gennem årene med større eller mindre succes.
Forsvarsministeriet har brugt en del penge på at løse problemerne som det bl. a. fremgår af følgende tabel(11):
| Forsvarsministeriets køb i mill. kr. af edb-leverencer og serviceydelser hos Datacentralen A/S | ||||||||
| 1986 | 1987 | 1988 | 1989 | 1990 | 1991 | 1992 | 1993 | |
| Departementet m. fl. | 12.1 | 11.8 | 21.8 | 20.1 | 16.1 | 18.8 | 22.4 | 21.7 |
| Forsvars-kommandoen | 72.9 | 79.7 | 80.1 | 85.2 | 72.2 | 77.8 | 68.2 | 64.6 |
| ialt | 85 | 91.5 | 101.9 | 105.3 | 88.3 | 96.6 | 90.6 | 86.3 |
Efter en årelang kritik fra Statsrevisorerne begyndte Forsvarsministeriet i
midten af 1990'erne at bearbejde problemerne. I starten omfattede projektet
hovedsageligt den økonomiske styring, men senere omfattede projektet
også: styring af den operative virksomhed, personale, materiel, etasiblissementer, informatik samt alle myndigheder under ministeriets område. IT-projektet fik navnet: Dansk Forsvars Management- og Ressourcestyringssysten DeMars, som blev ledet af Forsvarskommandoen.
Projektet
Forsvarets planlagte EDB-baserede økonomi- og administrationssystem DeMars
- skal efter hensigten kunne holde styr på hele forsvarets økonomi og
regnskab, materiel og lager, logistik, personel, organisationsstruktur samt
ledelses-information. Mange ting på én gang.
DeMars skal være et standard, EDB-system med så få egen udviklede tilbygninger som muligt.
Reelt har forsvaret tidligt lagt sig fast på, at produktet hedder SAP R/3. SAP
R/3, i daglig tale SAP, er et tysk-udviklet virksomheds-EDB-system, som vinder
voldsomt indpas til økonomi og virksomhedsstyring blandt mellemstore og
store virksomheder samt i det offentlige.
Prisen
DeMars kommer ifølge Jyllands-Postens regnestykke til at koste 703 mio. kroner(12).
Dertil kommer omkring 570 mandeårs arbejde internt i Forsvarsministeriets
område (ministeriet samt kommandoen, de operative enheder samt småstyrelser). 570 mand svarer ifølge ministeriet selv til rundt regnet 170 mio.
kroner, altså totalt 873 millioner. Lægges dertil driften af de eksisterende
systemer oveni i den periode, der går til de lukkes og dobbeltdrift ophører,
kommer der yderligere 130 mio. kr. til.
1 mia. kr.
Dermed når totalbeløbet alt i alt lige godt 1 milliard gode danske kroner. Plus det løse. Derefter er den årlige drift angiveligt kun 28 mio. kroner.
Her er beløbene fordelt på poster, i mio. kr.:
materiel: 56,5
programmel: 72
opsætning, definition af forretningsgange, skærmbilleder m.v. inden for rammesystemet SAP: 189
konvertering: 9
kommunikation med eksisterende systemer der bevares: 26
uddannelse: 11
udvidet garantiperiode: 20
projektledelse: 98
ændringer, specialudvikling uden for SAP-systemet: 105
løbende drift af nyt system: 116,5
løbende drift af gamle systemer: 130
Fordeles på 6 år
Udgifterne fordeles på budgetår - af hensyn til statsregnskabet og "12.21.01. Forsvarskommandoen (Driftsbev.)" fordeler de 703 mio. kr. til direkte EDB-udvikling sig således:
1998 ca. 138 mio. kr.
1999 ca. 142 mio. kr.
2000 ca. 145 mio. kr.
2001 ca. 124 mio. kr.
2002 ca. 96 mio. kr.
2003 ca. 58 mio. kr.(13)
Min egen sammenlægning af udgifterne, som Jyllands-Posten refererer dem, ser således ud:
Poster: 833 mio kr.
Indkøring: 170 mio kr.
Kompensation til tilbudsgivere: 2 mio. kr.
Total: 1005 mio. kr..
Altså er noget forkert beløbsmæssigt et eller andet sted i Jyllands-Postens
opgørelse over udgifterne.
Leverandørerne
DeMars skal udvikles, leveres og implementeres af et konsortium, ledet af IBM.
Konsortiet består af: - IBM Danmark (hovedentrepenør) - MAS (IBM-datterselskab, specialist i SAP-systemet) - PA Consulting Group (konsulent/projektlederfirma) - WM-data BFC (EDB-forhandler) Derudover skal der laves licenskontrakt direkte mellem SAP Danmark og staten om at bruge SAP R/3
virksomhedssystemet.
Eksterne (altså ikke-statslige) konsulenter på forberedelsen af DeMars har
især været: - KPMG Management Consulting (konsulentafdeling af revisionsfirmaet KPMG) - Kammeradvokaten (statens husadvokat)
Manglende information til politikerne og offentligheden
"Forsvarskommandoen og -ministeriet vil intet oplyse, før politikerne har
godkendt den nye EDB-plan", siger politikerne. Det er ikke kun politikerne som
ikke får nogen oplysninger, men heller ikke offentligheden må vide noget:
"Både Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen har lukket for alle oplysninger til omverdenen, indtil politikerne har sagt endeligt ja".
Når offentligheden og politikerne ikke må få noget at vide om projektet, er
det fordi der har været et internt rivegilde mellem på den ene side Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet og på den anden side Finansministeriet
og Økonomistyrelsen. Derpå gik politikerne i Folketinget i kødet på forsvaret
og nægtede i første omgang at godkende det seksårige EDB-projekt, som de
betegnede som stærkt risikabelt.
Risikofyldt projekt
Udviklingen af DeMars løber over hele fem-seks år. I EDB-branchen regnes tre
år typisk som absolut maksimumsgrænse for EDB-projekters levetid. Længere
kan ingen overskue hverken teknologi, pris eller behov. Udviklingen af et
totalt, nyt, alt omfattende EDB-system til knap én milliard kroner kommer
deruden på et meget risikabelt tidspunkt: Alt peger på, at personalesituationen både i EDB-branchen og i firmaers og institutioners EDB-afdelinger
er kritisk. Især år 2000-problemet, som kræver ændring eller udskiftning i
titusinder af danske EDB-systemer, er med til at dræne markedet for EDB-folk.
Tidsskriftet ComputerWorld har opgjort manglen på EDB-folk til 2.000-5.000
højtuddannede folk - altså om året - og i de næste fem år. Det er totalt et
underskud på 10-25.000 EDB-folk i Danmark.
I maj 1997 valgte Økonomistyrelsen således skriftligt at fremsende sine forbehold, på baggrund af et møde med forsvarets folk. På det tidspunkt var forbeholdene ellers kendt fra flere møder i forsvarets regi, hvor referaterne blev
skrevet fra Forsvarskommandoen, men disse forbehold blev fremsendt skriftligt. Bl. a. kritiserer Økonomistyrelsen: Den omfattende aktivering (hvor alt
afskrives efter slid og forbrug - ikke blot værdiforringelse af lager og
materiel, men også personalet regnes for et aktiv i regnskaberne), resultatcentre, som ikke passer til organisationen samt afregningen for intern
handel.
Konkret har Økonomistyrelsen stadig to markante indvendinger mod
DeMars-projektet:
- Det danske forsvar skal til at værdi ansætte aktiver (f. eks. bygninger, våben, biler, møbler) og afskrive deres værdi. Samtidig skal der foregå fuld
intern afregning mellem enheder og afdelinger, når der laves noget på tværs.
Og der skal laves resultat centre med eget økonomi ansvar i Forsvaret. I den
forbindelse anbefaler Økonomistyrelsen, at det sker så fleksibelt, at fordelene
ved det kan sættes i forhold til ulemper/udgifter ved det fundamentale skift.
Det kan Forsvaret ikke love - men konstaterer blot, at "Økonomistyrelsens
synspunkter vil indgå i det videre arbejde." - Økonomistyrelsen mener (stadig
ifølge forsvarsministerens formelle ansøgning), at "et projekt af denne type
bør opdeles i faser og/eller moduler, og at gennemførelsen bør ske etapevis."
Hertil er ministerens kommentar, at "DeMars er som udgangspunkt et
sammenhængende projekt," men man vil dog "tage højde for Økonomistyrelsens bemærkninger."
At gå med seler og livrem garderer ikke mod hul i lommerne
Forsvarsministeren gør i sin ansøgning til Folketingets finansudvalg meget ud
af, at alle rådgivere er taget i ed. Forsvarsministeren fremhæver, at der
bruges både livrem og seler i kontrakten: Bl. a. kan forsvaret når som helst og
uden grund fyre leverandørerne (IBM m. fl.) med tre måneders varsel. Han
skriver dog, at en aflysning først virker logisk efter tre år. Da vil projektet
have kostet over en halv mia. kroner.
Konklusionen må være noget i retning af, at forsvarsministeriet i stedet for
at fortsætte med at købe EDB-tjenesteydelser ude i byen for små 100
millioner kr. om året, nu vil have sit eget EDB-system, som kommer til at koste
omkring 167,5 millioner kr. om året - og det uden at der er nogen garanti for,
at programmet kommer til at virke efter hensigten. Hvis det sidste bliver
tilfældet, skal skatteyderne dog kun betale 83,75 millioner kr. for forsvarets
forsøg på at etablere sin egn EDB-afdeling.
Senere på året skal Forsvarskommissionen tage stilling til besparelser på
forsvars-budgettet.
MILAG - hærens lager- og beholdningssystem
"Problemerne med anvendelsen af MILAG har været velkendte igennem en længere årrække. Henset til omfanget af forsvarets lager- og
materialebeholdninger finder jeg det mindre tilfredsstillende, at der
nu forventes at hengå yderligere 3-4 år før Forsvarskommandoen vil
råde over systemer, der er i stand til at afgive fuldstændige oplysninger om sammensætning, omfang og værdi af beholdningerne".
EB 1993 s, 73
Frem og tilbage med sergentskolen
I Redegørelse for foranstaltninger og overvejelser i anledning af beretning
nr. 1. 1994 om flytning af Hærens Sergentskole fra Sønderborg til Odense,
påtaler statsrevisorerne, at:
"Oplysningerne om økonomiske besparelser og efterfølgende justeringer af beløbene, som ministeren har meddelt Folketinget, ikke har
kunnet efterkontrolleres, og at ministeren ikke har meddelt Folketinget fyldestgørende oplysninger. Statsrevisorerne kritiserer, at
ministeren ikke efterfølgende har sikret at ministeriets økonomisystem har kunnet producere de fornødne oplysninger" EB 1994 s. 135.
I en yderligere påtale om flytningen af sergentskolen hedder det:
"Statsrevisorerne påtaler, at ministeren har nægtet en egentlig udlevering af materiale til Rigsrevisor" EB 1994 s. 136.
Dette fører til at statsrevisorerne endelig bemærker, at:
"Redegørelsen om udlevering af internt materiale til Rigsrevisionen
giver statsrevisorerne anledning til at understrege, at interne arbejdsdokumenter i princippet skal udleveres til rigsrevisor i henhold
til rigsrevisorlovens § 12. Overholdelse af denne bestemmelse er en
nødvendig forudsætning for, at rigsrevisor kan efterprøve og vurdere
de oplysninger, der i forbindelse med de givne bevillinger og andre
beslutninger er meddelt Folketinget. Statsrevisorerne forventer, at
forvaltningen fremover uden tøven altid udleverer sådanne dokumenter, som rigsrevisor finder fornødent.
Forsvarsministeriets økonomistyring har været under udvikling og
forbedring i snart mange år, og det har i en række ministersvar ikke
manglet med gode hensigter og planlagte initiativer. Imidlertid
mangler der, som også denne sag viser, på en række felter stadig
reelle foranstaltninger" EB 1994 s. 138.
Fremmedledionen - Den danske internationale Brigade
Den økonomiske styring af de danske militærstyrker, der har deltaget i
fredsoperationer i eks-jugoslavien, har på flere områder været mangelfuld,
oplyser Statsrevisorerne i en ny diger rapport på 110 s. Bl. a. derfor opfordrer
Rigsrevisionen forsvaret til at oprette en særlig myndighed, der skal tage sig
af de forvaltningsmæssige opgaver i tilknytning til de udsendte styrker.
Det fremgår af en beretning, som Rigsrevisionen har udarbejdet til de folkevalgte statsrevisorer om "aktivitets- og ressourcestyringen" ved Danmarks
deltagelse i FN-styrken i Kroatien 1993-1995 og i IFOR/SFOR-styrken i Bosnien
fra 1996.
Rigsrevisionen kritiserer bl. a., at Danmark som stort set det eneste deltagende land i Bosnien har transporteret alle reservedele og forbrugsvarer til
et lager i Pécs i Ungarn. Der har ikke været gjort større forsøg på at spare
penge ved at købe ind lokalt. I forbindelse med opbygningen af lagrene,
oplyser Forsvarskommandoen, at "Danmark konsekvent har anvendt en
"salgspris" på disse reservedele, der indeholder et 25 % overheadtillæg i
forhold til seneste anskaffelsespris i det nationale lagersystem", men "ikke
oplyst yderligere om baggrunden" for denne beregningsmetode. Rigsrevisionen er "ikke bekendt med, om tillægget dækker de faktiske omkostninger,
og om tillægget er i overensstemmelse med FN-regler på området". s. 46-47.
Rigsrevisionen finder det bemærkelsværdigt, at Danmark som det eneste land
i brigaden "opretholder såvel en logistisk lejr i Bosnien som det fremskudte
lager i Péces i Ungarn.
Hastværk er lastværk
"Rigsrevisionen har bemærket, at der ikke forud for etablering af FN-missionerne forelå et detaljeret aftalegrundlag, der fastalgde dels FN's, dels de
troppebidragydende landes rettigheder og forpligtigelser" s. 10.
Forsvarsministeriet har i et høringssvar peget på, at der i forbindelse med
missioner "ofte er tale om hurtige beslutningsprocesser med deraf følgende
krav om hurtigst mulige udsendelse af troppebidrag". Derfor er det ifølge
ministeriet sjældent muligt at skabe et detaljeret aftalegrundlag eller
udførlige procedurer på forhånd.
Rigsrevisionen finder alligevel, at "der forud for etableringen af FN-missionerne i det tidligere Jugoslavien burde have foreligget en bindende aftale om
beregning af FN's refusioner på materielområdet. Det er således med
betydelig forsinkelse, at indtægterne som følge af materialeindsatsen kan
opgøres endeligt. Skal Danmark tjene på materiellet? Rigsrevisionen finder
det uheldigt, at der er gået så lang tid med endelig fastsættelse og godkendelse af de danske refusionskrav. Rifsrevisionen må i den forbindelse
konstatere. at den endelige refusion for prioden 1992-1995 tidligst kan
afklares i 1999".
Rigsrevisionen har konstateret, at "den store materielindsats i det tidligere
Jugoslavien har haft konsekvenser for hærens beholdning af materiel, herunder bestanden af materiel til uddannelses- og øvelsesformål" [sic].
Envidere: forsvaret har ikke "foretaget en vurdering og beregning af det
reelle værditab på materiellet". Det er Rigsrevisionens opfattelse, at "disse
omkostninger, som er af en betydelig størrelsesorden, retteligt burde fremgå
af budgetter og regnskaber for de fredsstøttende operationer" s. 86.
Ifølge Forsvarsministeriets bogførte nettoudgifter kostede den danske deltagelse i FN-operationerne i Kroatien/Bosnien frem til 1995 1,75 mia. kr. Det
udsendte personel til operationerne svarede til 5.266 årsværk. Den gennemsnitslige udgift pr. årsværk var således 331.000 kr.
Indsættelsen af den tungt udrustede NATO-styrke med blandt andet ca. 800
danske soldater var væsentligt dyrere. Operationerne i 1996-1997 kostede
1,08 milliarder kroner, og med personaleudsendelser svarende til 2.025
årsværk var den gennemsnitslige nettoudgift pr. årsværk 533.000 kroner.
Det forekommer logisk, at des mere bevæbnet en styrke er, des dyrere bliver
den i drift.
Civile militære projekter financieret af EU
I forbindelse med Dayton-fredsaftalen blev man i den nordisk-polske brigade
opmærksom på, at EU-kommissionen "havde stillet midler til rådighed for
militære enheder fra EU-landene for humanitære projekter". Brigaden får
støtte til 54 projekter til en værdi af 7,6 mill. kr i maj 1997. Efterfølgende
konstaterede Nordic Coordination Group, at aftalen "principielt var ugyldig",
fordi chefen for brigaden ikke kunne tegne kontrakter af denne størrelse" s.
106. Rigsrevisionen bemærker hertil, at den "finde det uheldigt, at kompetanceforholdene i den nordisk-polske brigade har været så uklare, at chefen for
brigaden kunne forpligtige brigaden kontraktligt for et beløb, der oversteg
den givne dispositionsramme.
Rigsrevisionen finder det utilstrækkeligt belyst, hvilken hjemmel den danske bataljon har til at indgå i civile samarbejdsprojekter, heri at indgå i jurisk bindende aftaler med Europa-Kommissionen. Desuden forekomer det uklart i hvilket omfang ansvaret for eventuelle budgetoverskridelser samt eventuelle uregelmæssigheder i forbindelse med gennemførelse af civile-militære projekter finansieret af Europa-kommissionen påhviler de i brigaden deltagende lande" s. 107.
Ingen af projekterne er i skrivende stund, juni 1998, gennemført.
Manglende økonomistyring fører i sig selv til større udgifter
I Rapport fra statsrevisorerne om Forsvarets aktivitetsudøvelse i Nordatlanten, fremgår det, at,
"forsvarets økonomi- og regnskabssystem giver begrænsede muligheder for at opgøre omkostningerne ved gennemførelse af en given
aktivitet eller produktion. Omkostningsberegningerne indeholder
derfor en række arbitrære (skønsmæssige) fordelinger". EB 1994 s. 10.
Om samarbejdsaftalen mellem forsvarsministeriet og olie- og mineralselskabet Nunaoil A/S fra 91991 og 1994, skriver statsrevisorerne:
"De samlede omkostninger ved forsvarets deltagelse i samarbejdet
kan ikke opgøres på grundlag af de foreliggende regnskabs- og aktiveringsregnskaber", "Rigsrevisionen har imidlertid beregnet de direkte omkostninger ved inspektionsskibenes deltagelse i samarbejdet
i årene 1991-1995 til ca. 59,3 mill. kr., hvortil kommer omkostninger
vedrørende helikopter og inspektionsfly samt alle indirekte omkostninger. Samarbejdet indebærer således en betydelig finansiel støtte
til såvel Nunaoil A/S som dets internationale samarbejdspartnere."
(samme s. 11).
"Rigsrevisionen er opmærksom på, at forsvaret havde opnået Finansudvalgets tilslutning til samarbejdet på de nævnte betingelser,
men finder det uheldigt, at Finansudvalget ikke blev orienteret om,
at samarbejdet ville indebære en finansiel støtte til Nunaoil A/S og
dette firmas samarbejdspartnere."
"Rigsrevisionen finder det endvidere uheldigt, at forsvaret indgik
aftalerne med Nunaoil A/S om et samarbejde, der ligger uden for forsvarets hidtidige arbejdsopgaver, uden at have foretaget kalkulationer af samarbejdets økonomiske konsekvenser som helhed og uden
at have tilrettelagt registreringssystemer, der muliggjorde realistiske
efterkalkulationer af omkostningerne ved projektdeltagelsen".
"Endeligt finder Rigsrevisionen det uheldigt, at forsvarsministeriet
først ved udgangen af 1994 indhentede Finansudvalgets godkendelse
(Akt 98 7712) af merudgifter, der blev afholdt i 1991 til investeringer
og fly". (Samme som ovenstående).
Om fiskeriinspektionen i Nordatlanten konkluderer rigsrevisionen:
"at det er tvivlsomt, om den meget omkostningskrævende tilrettelæggelse af fisekriinspektionen står i passende forhold til væsentlighed og ricisi i forbindelse med overtrædelser af fiskerilovgivningen" (EB 1994 s. 12).
Der er færre fisk i Nordatlanten og dermed også færre fiskere, men ikke
desto mindre den samme omfattende overvågning.
Stationstjenesten i Grønland
"Aktiviteterne (transportopgaver) har størst omfang i Grønland, hvor
navnlig løsningen af diverse transportopgaver for danske og grønlandske myndigheder samt medlemmer af kongehuset, regeringen,
Folketinget og Hjemmestyret har et betydeligt omfang" (EB 1994 s.
18).
I Rigsrevisionens bemærkninger hedder det i Aktiviteter i Nordatlanten, at
"Statsrevisorerne har i de seneste års beretninger om forsvaret påvist
behovet for en mere effektiv økonomistyring. Det er således et krav,
at forsvaret anvender principper, systemer og data i økonomistyringen, så forsvarsledelsen dispositioner baseres på relevante oplysninger, og så der kan gives de fornødne oplysninger til folketinget
[sic}. Baggrunden for forsvarets aktiviteter og økonomistyring er en
rummelig lovgivning og en finanslov med få bindinger, men disse
forhold bør ikke medføre, at der stilles mindre krav til aktivitets- og
økonomistyring i forsvaret end de krav, der stilles på andre statslige
området" s. 51.
I afviklingen af købet af F-16, indledes kritikken med:
"Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at regnskabsafslutningen
først forventes endelig at kunne ske 12 år efter levering af sidste fly"
og
"Den forventede samlede udgift er herefter opgjort til 2.676 mill. Kr.,
der skal sammenholdes med bevillingen på 2.640 mill. Kr. Der er
således et merforbrug på 36 mill. Kr." ved anskaffelsen af F-16 flyene
(s. 8).
Manglende bevillingshjemmel
I Forsvarets omkostninger til materieltransport, konkluderer statsrevisorerne, at:
"Forsvarsministeren ikke har søgt bevillingsmæssig hjemmel til at
udføre indtægtsgivende aktiviteter. Forsvaret skal følge de samme
bevillingsregler som enhver anden del af staten. I tilfælde af tvivl om
bevillingsretslig hjemmel, bør ministeren søge hjemmel - eventuelt
gennem forelæggelse for Folketingets Finansudvalg i stedet for at
søge tvivlen fjernet ved fortolkning. Statsrevisorerne har i de senere
års beretninger om forsvaret påvist behovet for en mere effektiv
økonomistyring. Det er et krav, at forsvaret anvender principper,
systemer og data i økonomistyringen, så forsvarsledelsen dispositioner baseres på relevante oplysninger, og så at der kan gives de
fornødne oplysninger til Folketinget. Statsrevisorerne kritiserer, at
forsvarets økonomistyring også på dette område lider af mangler, så
kendskabet til de reelle omkostninger ved materieltransport ikke er
tilfredsstillende s. 25.
Langsommelighed
I Rigsrevisionens beretning om en driftanalyse af Ammunitionsarsenalet,
skriver Sv. Gravesen, at:
"Jeg finder det mindre tilfredsstillende, at der er hengået mere end
5 år siden beretningens afgivelse, før der er taget skridt til en mere
væsentlig kvalitetsforbedring af Ammunitionsarsenalets økonomistyring, herunder det årlige driftsregnskab og efterfølgende lønsomhedsvurderinger..." (EB 1993 s. 19).
Ingen af disse sager der er omtalt af Statsrevisorerne og Rigsrevisionen har
ført til uddeling af næser til embedsmænd eller kritik af forsvarsministeren.
Omstilling fra civil ledelse til militær ledelse
For nyligt er der kommet et par rapporter fra forsvarsministeriet. Det er:
Rapport fra arbejdsgruppen om overførsel af statslige skibe mv. til forsvarsministeriet. - København : Forsvarsministeriet : 1995. - 45, 6,3, blade og
Rapport om hel eller delvis overførsel af ansvaret for maritim miljøovervågning og maritim forureningsbekæmpelse til forsvarsministeriet. - København
: Forsvarsministeriet, 1995. -III, 39 blade.
Disse to rapporter anbefaler, at de nævnte aktiviteter overflyttes til Forsvarsministeriet. Men hvordan kan det være anderledes? Som man spørger,
får man svar. Hvis man havde spurgt en uafhængig arbejdsgruppe med
indblik i ministeriets regnskabsrod, ville svaret nok have været anderledes,
set ud fra en økonomisk betragtning.
Efter overflyttelsen til forsvarsministeriet er der ikke fanget en eneste olieforurener til havs.
Mens store dele af resten af verden omruster fra et militært til et civilt samfund går det tilsyneladende den stik modsatte vej i Danmark.
Litteratur
1 And.F.:
Militæret får over en halv mia kroner mere : Koldkrigerne har kronede dage - 612 mio. kr. til tanks til den internationale brigade / And.F. ; [interview] Villy Søvndal ; [interview]
Henrik Dam : Dagbladet Arbejderen, 19.11. 1997
2 Andersen, Michael:
En handel er vel en handel : Forsvarsministeriet har en årelang tradition for
at skabe sine egne ekstrabevillinger ved salg af statens ejendom. Salgene, der
gennem årene har skaffet ministeriet adskillige miliarder kroner kroner, er
foregået på den forkerte side af loven / Michael Andersen : Dagbladet arbejderen, 1.2. 1997
3 :
Betragtninger over inddragelsen af god agerjord til militære formaal : Sjællandsk herregaardsforpagter og konservativt sogneraadsmedlem tager bladet
fra munden / : Fyns Venstreblad, 15.5. 1952
4 Brown, David A.:
NATO Leaders Hike Defence Budgets / David A. Brown : Aviation Week & Space Technology, 23.5. 1977
Note: 3 % øgning af militærbudgetterne i 10 år.
5 Brøndum, Chr.:
3 procents stigning ellers intet forsvarsforlig / Chr. Brøndum : Berlingske
Tidende, 8.3. 1980
6 Dupont Svendsen, Anders:
Brugte kampvogne for dyre / Anders Dupont Svendsen : Jyllands-Posten, 10.12. 1996
Emneord: forsvarsforlig 95
7 :
Dyrt at flytte fra Holmen / : Berlingske Tidende, 29.4. 1992
Emneord: Forsvarsministeriet ; ejendomssalg
8 el:
Militæret får ikke sparekniven : I 1998 skal der bruges dobbelt så mange penge på militær som på social bistand / el : Dagbladet Arbejderen, 29.8. 1997
Emneord: finanslov 1998
9 Enggaard, Knud:
Highlighting Denmark / Knud Enggaard : Common Defence Forum, Nr. 4 s. ?. 1989
Note: ...The budget will continue to be safeguarded in accordence with the
unique Danish system of Indexation... Futhermore, proceeds obtained by the
sale of the superflous defence areas and property as a part of the increased
rationalization and adjustment measures will be allocated for the investments
necessary in this respect...
10 :
Forsvaret sælger ud / : Berlingske Tidende, 5.3. 1993
Emneord: Forsvarsministeriet ; ejendomssalg
11 :
Forsvarsforliget / : Ikkevold, nr. 4 s. 3. 1976
12 :
Forsvarsforliget 1984 / : Ikkevold, nr. 7 s. 10. 1984
13 :
Forsvarsministeriet / : Søfart, 11.9. 1992
Emneord: ejendomssalg
14 Frøslev Lene:
Nye hemmeligholdte planer for Holmen : Forsvarsministeriet vil have kroner
i kassen og modarbejder derfor Kulturministeriets planer om et kulturelt uddannelsescenter på søværnets arialer / Frøslev Lene ; Bent Winther : Berlingske Tidende, 15.10. 1992
15 Grønnegaard, Geert:
Hvem ejer Danmark / Geert Grønnegaard : Ikkevold, Nr. 2 s. 20-21. 1990
16 Grønnegaard, Geert:
Det militære tag-selv bord : Forsvarsforliget er et år gammelt, men rammen
gælder også for de næste fire år. Forliget sikrer, at mens alle andre ministerier hvert år rammes af nedskæringer, kan forsvaret rage til sig / Geert
Grønnegaard : Ikkevold ; Fred og Frihed, nr. 4 s. 4-5. 1996
17 Grønnegaard, Geert:
Ny fordeling af betalingen til FN-styrkerne? / Geert Grønnegaard : FN-bladet,
nr. 2. s. 16. 1997
18 Grønnegaard, Geert:
Russiske tilstande i forsvaret / Geert Grønnegaard : Ikkevold, nr. 4 s. 4. 1974
Emneord: forsvarsudgifter
19 Grønnegaard, Geert:
Selskabbstømmerne / Geert Grønnegaard : Ikkevold*Fred og Frihed, nr. 3 s. 3. 1994
Emneord: Forsvarsministeriet ; ejendomssalg
20 Jørgensen, Asbjørn:
Forsvaret er i tidsnød med IT-projekt / Asbjørn Jørgensen : Jyllands-Posten,
1.4. 1998
21 Jørgensen, Asbjørn:
Forsvars-system er dyrt for EDB-firmaerne : EDB-firmaer har forgæves brugt
millioner på at udarbejde tilbud på et system til det danske forsvar / Asbjørn
Jørgensen : Jyllands-Posten, 1.4. 1998
22 Klitgaard, Frede:
Enhedslisten freder militær og regering / Frede Klitgaard : Dagbladet Arbejderen, 14.9. 1996
Note: Mens mange andre lande har nedskåret militæret og udgifterne til det,
går Danmark den modsatte vej og vil have disse udgifter op på 16 miliarder
kr. og får Enhedslistens støtte hertil.
23 Krogh, Torben:
Forsvarsministeriet holder kunstigt sine udgifter nede : I strid med principperne går indtægter fra salg af arealer og bygninger direkte i en speciel
kasse, som finansierer udflytningen af militære etablissimenter / Torben
Krogh : Miniavisen, 5.8. 1975
24 Leder:
Hurrah, vi ruster op / Leder : Ekstra Bladet, 3.10. 1989
Emneord: Forsvarsministeriet ; ejendomssalg
25 Leder:
Jorden til militæret / Leder : Land og Folk, 12.12. 1952
Note: Militæret agter at eksprioritere 6400 tønder land.
Emneord: ejendomssagen
26 Leder:
Lyssky millioner / Leder : Ekstra Bladet, 29.7. 1975
Emneord: Forsvarsministeriet ; ejendomssalg
27 Leder:
Skandaløs hensynsløshed / Leder : Fyns Venstreblad, 4.11.1952
Emneord: ejendomssagen ; Rønnebæk sogn
28 Lunde, Niels:
Rigsrevision kritiserer ministerium / Niels Lunde : Berlingske Tidende, 26.3. 1996
Emneord: forsvarsministeriet
29 :
Militærets umættelige jordhunger / : Fyns Venstreblad, 21.10.1952
30 mogo:
Danmark betaler 14 mio. til USA for fly-baser : Efter godt 20 år på amerikanske
hænder, køber hæren nu de baser tilbage, der blev opført af USA under den
kolde krig / mogo : Dagbladet Arbejderen, 26.11. 1997
31 mogo:
Danmarks militærbudget slår Tyrkiets : Konsekvenserne af Danmarks oprustning kan nu direkte læses af statestikkerne / mogo ; [interview] Geert Grønnegaard : Dagbladet Arbejderen, 6.8. 1997
32 mogo:
Militærbudget holder ikke : De 40 mia. kr. der snakkes om i det kommende forsvarsforlig er totalt undervurderet, mener AmK / mogo ; [interview] Geert Grønnegaard : Dagbladet Arbejderen, 6.9. 1997
Note: Reelt bliver der tale om langt større udgifter til militæret end de 40
mia. som et udvalg under Forsvarskommandoen lægger op til i det kommende forsvarsforlig.
33 mogo:
Militæret kræver 40 mia / mogo : Dagbladet Arbejderen, 5.9.1997
Emneord: Udvalg vedrørende forsvarets materiel
34 Nissen, Jens:
Landmænd undsiger forsvarsministeren / Jens Nissen : Ikkevold, nr. 4 s. 4. 1974
Emneord: Antvorskov kaserne ; udvidelse ; ejendomssag
35 Poulsen, Morten V.:
Danmark opruster / Morten V. Poulsen : Ekstra Bladet, 3.12.1989
36 Rasmussen, Anna:
Grundloven / Anna Rasmussen : Fyns Venstreblad, 30.8. 1952
Emneord: ejendomssagen
37 Ritzaus Bureau:
Kæmpeopkøb på Holmen / Ritzaus Bureau : Politiken, 16.11.1997
Emneord: ejendomssagen ; ejendomsselskabet Norden
38 Ritzaus Bureau:
Militær køreskole skal dele anlæg med private / Ritzaus Bureau : Information,
18.4. 1990
39 Ritzaus Bureau:
Udgifter løb løbsk for inspektionsskib / Ritzaus Bureau : Jyllands-Posten, 28.3. 1995
Note: Salgsfremstødet til Asien i 1993
Emneord: Vædderen ; Rigsrevisionen
40 Rothstein, Linda:
It's a Bird : It's a Plane : It's the Black Budget / Linda Roth-stein : Bulletin of the
Atomic Scientists, nr. 7-8 s. 4-5. 1992
41 Skovboe, Jakob:
Forsvaret får ekstra millioner på salg / Jakob Skovboe : Berlingske Tidende,
5.5. 1997
42 Snitkjær, Aage:
Forsvarsministeriet får skjulte millioner / Aage Snitkjær : Ekstra Bladet, 29.7. 1975
1. 1..Hvad er ordningen om selvstændig likviditet? Hvem har etableret den og hvornår? Er ordningen i overensstemmelse med Danmarks riges Grundlovs paragraf 46, stk 2?
2. 2..Officerpensionerne udbetales så vidt jeg ved af socialministeriet. Hvor stort et beløb er der tale om? Hvorfor udbetales militærrelaterede pensioner ikke via forsvarsministeriet og, hvorfor indgår pensionerne ikke i forsvarsbudgettet? Hvor mange og hvilke pensioner udbetales via forsvarsministeriet og hvor mange og hvilke andre forsvarsrelaterede pensioner udbetales af andre ministerier?
3. 3..Hvilke andre ministerier og styrelser bliver holdt skadesløse ved indførelse af nye skatter og afgifter?
4. 4..Økonomisk set, går man både med seler og livrem i forsvarsministeriet. Er der andre ministerier der har tilsvarende gunstige økonomiske ordninger?
5. 5..Hvilke reguleringer er der her tale om, jvf. det ovenstående?
6. 6..Hvis forsvaret skal udskrive regninger, når Fru Hansen føder i en snestorm, kan denne samfundsmæssige opgave lige så godt udføres af et civilt korps. Siden hvornår er forsvaret begyndt at få kompensation for disse opgaver, hvem har besluttet det og hvordan afspejles de i forsvarsomkostningerne?
7. 7..Provenuefinancieringsordningen dækker over, at forsvarsministeriet med indgåelsen af dette forsvarsforlig lovligt kan sælge sine ejendomme og beholde fortjenesten for sig selv, i stedet for at lade dem indgå i finanshovedkassen. Forsvarsministeriet har brugsretten til en lang række ejendomme og sælger rask væk ud af dem. Eksempelvis Holmen og Kalvebod Brygge. Efter salget af Kalvebod Brygge til Miljøministeriet sidder Miljøministeriet nu med regningen for oprydningen af den militære forurening.
Hvilke andre ministerier har tilsvarende ordninger?
8. 8..Udenrigsministeriet: Dansk sikkerhedspolitik 1948-1966, bd II, bilag. Bilag nr. 187.
9. 9..Venstre og forsvarssagen 1870-1901 s. 189.
10. 10..
Fremstillingen bygger overvejende på en række artikler i Jyllands-Posten i første halvdel af 1998, samt dokumenter fra Statsrevisorne..
11. 11..
De af Folketinget Valgte Statsrevisorer: Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1991 s. 41.
12. 118.2.1998.
13. 2Kilde: Forsvarsministeriet, København, den 27. januar 1998: Aktstykke 140 til Folketingets Finansudvalg.
.