Løgn og latin: Sagt og skrevet om Politiets- og Forsvarets efterretningstjenester

Indsamlet af Holger Terp

"Der har været både kommunikationsbrist, misforståelser og reel uenighed i forløbet".

De radikales partileder Marianne Jelved og partiets retspolitiske ordfører Elisabeth Arnold i fællesbrev om PET-sagen. Information 27. april 1998.

"Der skal være tillid til, at efterretningstjenesten arbejder på et demokratisk grundlag. Efterretningstjenesten må ikke kunne opleves som en stat i staten".

S-R regeringsgrundlaget, marts 1998.

"PET skal fortælle alt".

Justitsminitster Frank Jensen har besluttet at afkræve Politiets Efterretnings-tjeneste en total redegørelse for de seneste 20 års efterretningsvirksomhed, skriver Jyllands-posten, 5 marts 1998. "PET skal beskrive sin interesse for samtlige organisationer og partier i denne periode", udtaler Frank Jensen

Pressemeddelelse den 1. april 1998 fra Justitsministeriet:

"Politiets Efterretningstjeneste har nu afleveret sin "Redegørelse vedrørende dele af PET's virksomhed"".

Kartoteker

"Oplysninger fra danske kartoteker bliver alene udleveret til statslige myndigheder herhjemme".

Justitsminister Per Hækkerup (S) fra Folketingets talerstol, 1964.

"Mere end 22 år efter et dansk regeringsforbud mod registrering af lovlig politisk virksomhed opbevarer USA fortsat efterretningsrapporter om danske kommunister", skriver Jyllands-Posten 7 juli 1991. "Mens de hjemlige kartoteker med oplysninger om flere hundrede tusinde danskeres politiske holdninger forlængst er destrueret, gemmer skufferne i de amerikanske nationalarkiver i Washington stadig personlige detaljer om bl.a. medlemmer af Danmarks Kommunistiske Parti. Oplysningerne stammer delvist fra politiets efterretnings-kartoteker, hvor medarbejdere i strid med skiftende regeringers forsikringer har forsynet USA med oplysninger om danskere på venstrefløjen".

Noter om de danske efterretningstjenesters historie

Af Holger Terp

På grund af vanskeligheder med at fremskaffe oplysninger om de danske efterretningstjenester, har dette afsnit form af stikord til en kommende uvildig undersøgelse af de danske efterretningstjenester. Fredskommissionen modtager yderligere verificerbare oplysninger med tak.

Politiets Efterretningstjeneste

Thesis: Så længe, der har eksisteret et herre, slave forhold, har slaverne været overvågede.

Ved Kongeloven af 14. november 1665 indføres enevælde i Danmark.

10. maj 1780 beordrer kongens kabinetsekretær Ove Høegh-Guldberg, ifølge historikeren Kenn Tarbesen, kontrol og overvågning af selskabelige klubber⁽¹⁾.

27. september 1799, indfører Frederik d. 6. cencur i Danmark.

Teologen J. J. Dampe og smeden Hans Chr. Jørgensen anholdes i november 1820 og dødsdømmes efterpolitistikkere og politiprovokatørers, heriblandt flere militærfolks, vidneudsagn at "have arbejdet for indførelsen af en repræsentativ forfatning"⁽²⁾. Se også Tarbesens tidligere nævnte kronik.

Politiets Efterretningstjeneste er således grundlagt under enevælden, men blev ikke nedlagt med indførelsen af grundlovn i 1849. Tværtimod fortsattes udbygningen ef efterretningstjenesten frem til første verdenskrig.

Afdeling D under Københavns Opdagelsespoliti

"Så vidt jeg har kunnet finde ud af, er Afdeling D under Københavns politis 2 inspektorat, opdagelses-politiet, et barn af den første verdenskrig", mener landsretssagfører Carl Madsen⁽³⁾.

I 1928 "tog Afdeling D fat på at udarbejde sit senere så berømte kartotek". Ibid s. 88.

Samarbejde med nazisterne i Tyskland i 1930'erne⁽⁴⁾.

Statspolitiet 1919-1938 bestod af statsansatte politifolk, i modsætning til kommunalt ansatte politifolk. Fra november 1938 organiseret som Rigspolitiet.

Rigspolitiets Sikkerhedstjeneste

I november 1938 diskuterede folketingsmedlemmerne oprettelsen af et landsomfattende sikkerhedspoliti under Rigspolitiet, der ifølg den daværende socialdemokratiske justitsminister K. K. Steinke havde til opgave, at

"skabe værn mod handlinger, der er rettet mod rigets selvstændighed og lovlige samfundsorden, samt naturligvis i stigende grad gennemførelsen af et effektivt tilsyn med fremmede og rejsende"⁽⁵⁾.

Politiinspektør Poul Strøbech udnævntes som chef for Rigspolitiets Sikkerhedstjeneste 1. maj 1939. Organisationen kaldes SIPO, under rigspolitichef Thune Jacobsen.

Rigspolitiets Sikkerhedstjeneste opretter melde-organisationen: Civil-organisationen, som består tre dele, kaldet, kredse: Inderkredsen, Mobilkredsen og Yderkredsen. Lederen af civilorganisatoinen var danskeren Luis von Kohl, der havde virket som tysk agent i Danmark under første verdenskrig. I mellemkrigsårene boede han i Tyskland og var en kendt nazist.

Politiets Efterretningstjeneste under besættelsen

Under besættelsen underlægges SIPO, Statsadvokaturen for særlige anliggender, under Justitsministeriet.

Aflevering af kartoteker over kommunister og tysk-sprogede emigranter til tyske politifolk. Beslaglæggensen af flygtningeorganisationerne og flygtningenes selvbetalte tilbagesendelse til Tyskland⁽⁶⁾.

Nye sager

Andreas Nørgaard-sagen.

Nye efterretningssager som involverer alle danske efterretningstjenester er beskrevet i "De hemmelige tjenester : PET og FE gennem 40 år. En oversigt". af Erik Jensen⁽⁷⁾.

Hærens Efterretningstjeneste

"Fra oprettelsen i 1911 til den 29. august 1943 havde Generalstabens Efterretnings-sektion til huse i Proviantgården på Slotsholmen". "Foruden With selv var der til sektionen knyttet en yngre officer og en stabssergent"⁽⁸⁾.

"Fra 1903 havde det forholdsvis skitseagtige efterretningsvæsen, som var etableret inden for hæren været samlet i Generalstabens taktiske afdelings II bureau efter fransk forbillede"⁽⁹⁾.

"Det under Generalstaben sorterende militære Efterretningsvæsen samarbejdede med baade Krigsministeriets og Justitsministeriets Bemyndigelse allerede fra 1898 med Københavns Opdagelsespoliti og efter Statspolitiets Oprettelse⁽¹⁰⁾

tillige med dette. Formaalet var at kontrollere den hemmelige Virksomhed, som blev drevet af fremmede Magters Agenter her i Landet. Ifølge en Skrivelse fra 1913, underskrevet af Forsvarsministeren personlig, til Justitsministeriet, hvori udtales, at dette Samarbejde virker i høj Grad tilfredsstillende, tiltræder Krigsministeriet, at dette Samarbejde fortsættes som hidtil under almindelige Forhold, og at det under Mobilisering og ved Formering af en Sikringsstyrke ordnes paa tilsvarende Maade".

Til: Den designerede Overgeneral, København, den 24. Juni 1921, stemplet: Fortroligt.

Signeret: [kommanderende general Elias] Wolff. [1918-1926]⁽¹¹⁾

Politiserende efterretningsfolk

Erik With (1869-1959)

Tjenestegørende i hæren og skoleforstander for Akademisk Skyttekorps 1901-03 og chef for samme 1911-1917. I 1908 blev han udnævnt til kaptajn. I 1911 chef for Generalstabens efterretningstjeneste. Oberstløjtnant 1918. Oberst 1924. Chef for generalstabens taktiske afdeling 1924. 1930 udnævnt til generalmajor. I 1931 udnævnt til generalløjtnant og dermed hærchef. Se: Victor Pürchel: Akademisk Skytteforening 1861-1911 (1911) og biografi over With fra 1990.

Erik With sender under første verdenskrig uopfordret oplysninger om tyskerne til englænderne. "Han var antitysk og mente at gavne Danmarks sag ved at støtte England i dets kamp mod tyskerne⁽¹²⁾.

Radikalt forsøg på politisk kontrol med efterretningstjenesten

Under første verdenskrig betragtede den radikale udenrigsminister P. Munch Erik With som en fantast og benyttede Withs forfremmelse til oberstløjtnant til at forflytte ham til Holbæk som bataljonchef. "Det gik ikke stille af, idet generalerne protesterede og subsidiært ønskede, at With skulle blive i København, for der at kunne drage nytte af hans erfaringer som efterretningschef. Heller ikke dette ønske blev imødekommet, hvorimod Munch nok kunne gå med til, at With blev på Sjælland. Ifølge Withs egne oplysninger var det dog stadig i realiteten ham, der ledede efterretningsvæsnet, fordi han havde størsteparten af kilderne og hverken kunne eller ville afgive dem. Efter anmodning fra generalløjtnant Palle Bertelsen var With en gang om ugen i generalstaben"⁽¹³⁾.

"I et brev af 10.9.1919 (koncept) fra With til oberst C. Moltke, redegør With for sit arbejde som efterretningschef; With mente, at han havde været for ivrig efter at rulle de af regeringen protegerede spionringe op (Withs arkiv, pk.7). I et brev af 10.11.1941 (koncept) til direktør i krigsministeriet, generalmajor J. D. von Steemann beretter With om sin ledelse af en antibolsjevitisk central i København, som samarbejdede med de allierede legationer. Formålet var at have hånd i hanke med bolsjevikkernes indrejse; Udgifterne afholdes af Dansk-russisk Kompani, og den radikale regering havde under hånden anerkendt centralens virksomhed. (Withs arkiv, pk. 6). I et brev til generalløjtnant E. Wolff redegør With for efterretningstjenestens historie fra 1898, derunder for samarbejdet med statspolitiet"⁽¹⁴⁾.

Erik With foreslås udnævnt som forsvarsminister under Liebe-regeringen i marts 1920 i det såkaldte påske-kup.

Militærets efterretningstjenester i mellemkrigsårene

"Ved loven af 1932 blev Generalstaben lagt ind under Generalkommandoen. Generalstaben bestod af en kommandoafdeling og en såkaldt generalstabsafdeling, der igen var inddelt i tre sektioner samt et sekretariat. De tre sektioner var Operationssektionen (O.), Forsynings- og transportsektionen (T.) og Efterretningssektionen".

"På tilsvarende vis var efterretningsarbejdet organiseret i søværnet. Under Søværnskommandoen, hvis chef tillige var direktør for marineministeriet".

"Igennem 1930erne bestod Generalstabens Efterretningssektion af 3-4 mand og Marinestabens af 1-2. Frem til 1938-1939 var Generalstabens E-sektions årlige budget på 2800 kr. "til at drive efterretningstjeneste for", samt at man kunne rejse 65 dage om året. I forbindelse med den stigende internationale spænding blev beløbet sat op til 2-3000 kr. om måneden"⁽¹⁵⁾.

I "Marinestaben undersøgte man offentlige meddelelser, der fremkom om udenlandske flådeforhold. Chefen kaptajnløjtnant P. A. Mørch leverede stof til rubrikken "Fra fremmede mariner" i Tidsskrift for Søvæsen" ibid. s. 60.

Det militære efterretningsvæsen under besættelsen

Den illegale efterretningstjeneste blev kaldt Ligaen,. De militære Efterretnings-tjenester blev ledet af den lille generalstab, hvis chef var senere general Viggo Hjalf og den senere foreslåede chef for Hjemmeværnet Schjødt Eriksen. På grund af officerernes generelle kommunistforskrækkelse og kontrol med våben-forsendelserne - sent under besættelsen fra Sverige, holdt den lille generalstab våbnene tilbage fra sabotørerne, den skæve våbenfordeling. Offentliggørelsen af denne sag, førte i 1960 til Hjalf-sagen

Efter besættelsen

Den lille påskekrise 1948 og Marinens efterretningstjenestes kommunist-forskrækkelse.

Nato-medlemskabet

I april 1949 bliver Danmark medlem af Atlantpagten.

I 1953 sammenlægges Hærens og Marinens Efterretningstjenester til Forsvarets Efterretningstjeneste.

Nye sager

Hetler-sagen, Aflytningen af Militærnægterforeningens generalforsamling i 1970. Kommissionsdomstolen af 1977.

Pressemeddelelse fra Militærnægterforeningen

Operation Kirkeklokke ringer igen

12. oktober 1998

Forsvarets Efterretningstjeneste skal nu underkastes en særlig undersøgelse, som skal klarlægge, om tjenesten under Den kolde Krig brød forbudet mod at registrere danske statsborgeres lovlige politiske aktivitet. Jyllands-Posten afslører, søndag den 11. oktober 1998, hvordan den tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste under hånden udleverede fortrolige oplysninger om danske militærnægtere til den nu afdøde konservative folketingspolitiker Knud Østergaard, både mens han var forsvarsminister og senere, da han var menigt folketingsmedlem og dermed ikke havde adgang til fortrolige oplysninger.

Udleveringen af oplysningerne fandt sted til trods for, at FE selv konstaterer i en fortrolig stemplet rapport, dateret 21. september 1971, at foreningen "udover at varetage nægternes faglige og administrative interesser - "mere end nogensinde før fremtræder som et rent oplysnings- og serviceorgan"". Med andre ord fortsatte Forsvarets Efterretningstjeneste overvågningen og registreringen af lovlig politisk aktivitet mindst to år efter VKR-regeringens forbud mod registrering af lovlig politisk aktivitet.

"Skal man tage FE-officerernes interne rapporter for gode varer, må de have løjet ved kommisisonsdomstolen" i 1977, i forbindelse med Operation Kirkeklokke konkluderer Jyllands-Posten. Forelagt Jyllands-Postens nye oplysninger gør forsvarsminister Hans Hækkerup (S) det klart, at han vil bede den øverste militære anklager, generalauditøren, om at foretage en tilbundsgående undersøgelse af alle sagens aspekter.

Militærnægterforeningen hilser Forsvarsministerens initiativ om en undersøgelse af Forsvarets Efterretningstjenestes registrering af lovlig politisk virksomhed velkommen. Dog er Militærnægterforeningen ikke enig med ministeren i formen, idet Militærnægterforeningen frygter, at undersøgelsen ikke bliver uvildig.

Militærnægterforeningen konstaterer på baggrund af Jyllands-Posten artikel, at Forsvarets Efterretningstjenestes officerer har løjet over for Kommisionsdomstolen af 1977. Militærnægterforeningen finder det derfor rigtigst, at denne kommissions-domstol bliver genåbnet, og hvis ikke det kan lade sig gøre, at Forsvarets Efterretningstjeneste bliver inddraget i en uvildig undersøgelse af Politiets Efterretningstjeneste.

På foreningens vegne,

Holger Terp

Hjemmeværnets Efterretningstjeneste

Abselon-grupperne, kartoteker over venstreorienterede.

Private efterretningstjenester

Firmaet og Arne Sejr. AIC, Arbejderbevægelsens Informations Central.

1. 1..Tarbesen, Kenn: PETs barndom. Politikens kronik, 22. September 1998.

2. 2..Michael Helm: ISBN 87-01-40082-7 s. 14.

3. 3..Vi skrev loven s. 87.

4. 4..Carl Madsen: Flygtning 33 og

5. 5..ISBN 87-87337-98-3 s. 12.

6. 6..Kommissionsrapporten om Justitsministeriet under besættelsen bd. 7 nr. 1.

7. 7..København : Demos, 1998. - 92 s. : ill. ; 30 cm. - ISSN 1395-2854

8. 8..Wilhelm Christmas Møller, ISBN 87-00-21806-5 s. 25. og s. 29.

9. 9..Hans Christian Berg: ISBN 87-01-20352-5 s. 58.

10. 10..Københavns Opdagelsespoliti reform 1863 og 1869 udskiltes efter udelandsk forbillede som et særligt efterforskningskorps. Note indsat af HT.

11. 11..Underbillag A. til bilag 247 i: Dokumentfortegnelse og særlige Bilag.

Kommissionen til Undersøgelse og Overvejelse af Hæren og Flaadens fremtidige Ordning.

København, . J. H. Schultz, 1922. - 306 s. ; s. 299.

12. 12..Tage Kaarsted: Storbritanien og Danmark 1914-1920, 1975 s. 134 ff.

13. 13..Tage Kaarsted: Påskekrisen 1920. s. 31.

14. 14..Tage Kaarsted: Påskekrisen 1920. s. 367.

15. 15..Hans Christian Berg: ISBV 87-01-20352-5 s. s. 58-60.