Atomvåbenfri zoner, et skridt nærmere en atomvåbenfri jord
Af Finn Ekman
Fredskommisionen af 1998 har valgt at genfremsætte de nordiske
fredsbevægelsers forslag til atomvåbenfri zone i Norden.
Ingen kan vel bestride at atomvåbnene udgør den største trussel mod
menneskeheden og alt liv. Sammen med de øvrige fremsatte forslag, kan den
danske regering, folketinget og dermed Danmark som nation, bidrage med en
praktisk politik på forsvars- og sikkerhedsområdet, der vil fremme nedrustningen og frigøre resourcer til civil og humanitær udvikling.
Forslaget bygger på de nordiske landes fælles "Embedsmandsrapport" fra 1991.
Vi ser en traktatfæstet atomvåbenfri zone i Norden som et vigtigt bidrag i
arbejdet for en atomvåbenfri verden, og at den ud fra den nuværende situation
også gerne omfatter de baltiske lande og samtidig knyttes til til spørgsmålet om
en atomvåbenfri korridor i Europa.
De seneste atomprøvesprængninger i Indien og Pakistan, og frygten for at
andre lande vil følge efter, kan ikke retfærdiggøre de fem erklærede atomvåbenmagters modvilje mod at afvikle deres atomvåben. Stik imod intentionerne i Ikke sprednings-traktaten, der forudsætter en afvikling.
Zone-tanken har gjort store fremskridt de seneste år. Pelidaba-aftalen der
omfatter Afrika har ca. 45 afrikanske lande allerede tilsluttet sig. Derudover
er Antarktis, Latin-Amerika og det Sydlige Stillehav traktatfæstede
atomvåbenfri zoner.
Det er altså muligt.
England og Frankrig har fortsat atomvåben. Vestunionen forbereder en fælles
EU-forsvarspolitik hvori atomafskrækkelse indgår. Vi foreslår at den danske
regering tager initiativ til at en regeringskonference med det formål at afvikle
atomvåbnene i EU, Og i konsekvens heraf også siger nej til at modtage styrker
fra USA og NATO der medbringer atomvåben.
Efter Warszawa-pagtens opløsning er de væsentligste hindringer for oprettelsen af en atomvåbenfri zone i Norden ifølge "Embedsmændenes rapport"
fjernet. Det ville være katastofalt hvis de Østeuropæiske landes optagelse i EU
og NATO betinges af en accept af disse sammenslutningers
atomafskrækkelses-politik. Det er tillidsskabende foranstaltninger der er brug
for, ikke en nydefinering af for eksempel NATO's rolle og eksistensberettigelse,
helst så vi NATO nedlagt og resourcerne overført til FN.
Konkret foreslås følgende:
Udarbejdelsen af en deklaration eller traktat om vesteuropæisk atomvåben-nedrustning.
Udarbejdelsen af en deklaration eller traktat om Norden som atomvåbenfri
zone.
I Ikke-spredningstraktatens ånd at fremlægge en deklaration eller en traktat
som fastslår at EU aldrig vil blive en atomvåbenmagt.
At danske politikere arbejder for at EU opfylder Haag-domstolens krav om
atomnedrustning og tager afstand fra afskrækkelsesstrategien, der er i strid
med internationale lovregler som gælder for væbnede konflikter.
NGO'ere fra hele verden formulerede deres krav til deltagerne i Det Sociale
Topmøde i København i 1995, i dokumentet: Den alternative Københavns Erklæring, heraf fremgår det med al ønskelig tydelighed, hvilke initiativer der
kræves for at udviklingen vendes.