Retten til fred

Af Finn Ekman

Om Norden som atomvåbenfri zone og fredsdividenden (NGO's "Alternative Københavnserklæring)

FN har på en række internationale konferencer sat fokus på verdens tilstand. Parallelt med disse har NGO'erne givet deres vurderinger og anbefalinger. På det sociale topmøde i København resulterede det i den Alternative Københavns-erklæring.

Af erklæringen fremgår det at de økonomiske rammer er i grundlæggende modsætning til målene: En retfærdig og bæredygtig social udvikling. Den overdrevne tiltro til de ansvarsløse "åbne, frie markedskræfter" som basis for organisering af nationale og internationale økonomier, forværrer snarere end at afhjælpe den nuværende globale sociale krise.

Videre hedder der. "Det fremherskende nyliberalistiske system har spillet fallit som et almentgyldigt mønster for udvikling. Den nuværende gældsbyrde er for dusinvis af lande utålelig og dræner dem for de ressourcer, de har brug for til at skabe økonomisk og social udvikling.

De strukturtilpasningsprogrammer som er blevet påtvunget dem af den Internationale Valutafond og Verdensbanken, har konsekvent undemineret økonomiske og sociale fremskridt ved at trykke lønnen i bund, underminere småproducenters levebrød og bidrag til økonomien, og ved at gøre sociale ydelser, især sundhedsvæsen og uddannelse, utilgængelig for de fattige. Ved at afmontere grundlæggende statslige serviceydelser har disse programmer placeret en endnu større byrde på kvinder, som tager sig af familiens ernæring, sundhed, trivsel og harmoni såvel som samfundsmæssige relationer. Ved at fremme den store eksport af naturlige ressourcer, afregulere økonomien og skubbe et stigende antal fattige mennesker ud på marginale jorder, har tilpasningen bidraget til den økologiske ødelæggelsesproces.

Dette system har også medført en endnu større koncentration af økonomisk, politisk, teknologisk og organisatorisk magt over fødevarer og andre afgørende ressourcer i hænderne på et relativt lille antal transnationale selskaber og finansielle institutioner."

Fred er ikke kun fravær af krig. "Militariseringen er skyld i et enormt spild af menneskelige, naturlige og finansielle ressourcer. Den skaber yderligere ulighed og forarmelse, politisk og social vold, herunder vold mod kvinder og krigeriske konflikter som bidrager til dødsstatistikernes himmelflugt og det stigende antal flygtninge og fordrevne."

Dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik

Den alternative Københavns-erklæring er analyserende og uhyre konkret i sine forslag til FN's medlemslande. Erklæringen skal ses i sammenhæng. Her skal kun nævnes nogle få eksempler:

Kontrol og regulering af transnationale selskabers adfærd og indvirkning på enkelte nationer, samfund, mennesker og miljø.

Det internationale samfund skal indføre en afgift på alle spekulative udenlandske valutatransaktioner (Tobin-afgift) på omkring 0,5 %. En indtægt som skal gå til en fond for social udvikling på verdensplan.

Udviklingslandenes bilaterale, multilaterale og kommercielle gæld skal eftergives omgående, uden modsvarende krav om strukturtilpasning. Mere langsigtet skal det internationale samfund oprette retfærdige handelsbetingelser.

Regionale og internationale organisationer skal fremme diplomati, fredelige forhandlinger og mægling og stifte institutioner for forskning og træning i ikkevoldelige konfliktløsninger.

Danmark var vært ved det sociale topmøde i København og det blev erklæret forud for mødet at: "det ikke var nationernes sikkerhed, men det enkelte menneskes mulighed for social og økonomisk udvikling der var bestemmende for en fredeligere verden."

Derfor er det også Danmarks forpligtigelse at fastholde og forfølge de mål FN's topmøde havde sat sig. NGO-erklæringen går videre i sine krav til "Verdenssamfundet" end det officielle dokument. Danmark bør gøre disse krav til en del af dansk udenrigspolitik.

Danmark kunne som "foregangsland" nedbringe sine forsvarsudgifter og overføre yderligere ressourcer til det forebyggende fredsarbejde i FN, OSCE og vores egen organisation IHB, International Humanitært Beredskab.

Danmark bør holde sig fra træningsopgaver af andre landes militære styrker, og koncentrere sig om humaitære og civile opgaver.

Opdragelse til fred indebærer, ud over en hæderlig historieundervisning i skoler og læreranstalter også, at der ikke fra regering og folketing fremmanes falske fjendebilleder.